Gå til hovedindhold

Find vej til skolen

Vi opfordrer alle forældre til at lade deres børn gå eller cykle i skole, i stedet for at aflevere eller afhente børnene i bil ved skolen.

  • Læs op

Indhold

    Vi vil gerne minimere bilerne omkring skolen fordi:

    • Bilerne giver usikre og farlige situationer omkring skolen, når du som forælder afleverer og henter dit barn.
    • Dit barn har godt af den daglige motion til og fra skole ved at gå eller cykle.
    • Du bidrager til et bedre klima ved at lade bilen stå.

    Søndervangskolen ligger på toppen af Viby J. Du finder skolen for enden af Søndervangs Allé i et aflukket område.

    Sikker skolevej til Søndervangskolen

    Parkeringspladsen ligger på skolens østside langs Søndervangs Allé, her kan du benytte indgangen ved tandlægen (bemærk at administrationen ligger på 1. sal). Du kan også benytte forpladsen og gå direkte til skolens hovedindgang.

    Der er fodgængerovergange foran skolen på Mathildelundsvej og Søndervangs Alle.

    Søndervangskolen er fysisk opdelt i forskellige fløje, der er benævnt således.

    • AFRIKA (idrætsafsnit med sportshal, gymnastiksale, dansesal og svømmehal)
    • DANMARK (Indskolingen med 0.-3. kl.)
    • USA (Administration, ledelse og lærere/pædagoger + skolens læringscenter ”San Francisco”
    • EUROPA (Mellemtrinnet med 4.-6. kl.)
    • ASIEN (Udskolingen med 7.-9. kl.)

    Foruden ovenstående har Tandplejen lokaler på skolen i Østfløjen på nederste etage ud mod Søndervangs Allé), ligesom også Sundhedsplejen, PPR-psykolog og UU-vejleder regelmæssigt er på skolen.

    Dagtilbudslederen fra Søndervang Dagtilbud har ligeledes kontor på skolen i tilknytning til skolens administration, mens Fritids- og ungdomsskoleområdet (FU) har lokaler på nederste etage ud mod Søndervangs Allé. Desuden holder Klubben Rosenhøj til i fløjen ud mod Søndervangs Allé.

    Den første februar 2019 flyttede Søndervangs Dagtilbud ind på skolen, så vi nu udgør en stor fælles matrikel for dagtilbud, skole og klub og med børn og unge i alderen 0-18 år.

    Find Søndervangskolen med Google Maps

    Skal du til/fra skolen med bus, kan du let søge de bedste busforbindelser frem via Rejseplanen.

    Sidst opdateret: 1. oktober 2023