Mad på skolen
Lad os spise sammen. På Søndervangskolen er vi så heldige at have vores egen kantine, som bliver drevet af Food Factory. De har sølvmærket i økologi, EliteSmiley og serverer mad, der tager udgangspunkt i at alle skal kunne spise med, uanset hvad deres baggrund er.

I Vest (0. -04.kl.) spiser børnene i klasserne. Her er der fokus på ro og på at styrke de spirende fællesskaber.
I Øst (5. - 9.kl.) får vi maden fra Food Factory og holder frokostpause i spiseområdet. Vi sidder sammen på kryds og tværs af klasserne, så der er god mulighed for at socialisere.
Her kan du se rapporterne fra Fødevarestyrelsen
Vores dygtige kollegaer i køkkenet laver mad fra bunden, mad fra hele verden og sørger for at menuen er sund og varieret. Vi får således både vegetarisk kost såvel som fisk og kød, som altid bliver serveret med grønt tilbehør.
For dem, der ønsker det, serveres der morgenmad fra kl. 8.00, og kl. 14.00 er der frugt til alle.