Gå til hovedindhold

Studerende hos os

Søndervangskolen er praktikskole for Lærer- og Pædagoguddannelsen i Aarhus under VIA University College.

  • Læs op

Indhold

    Det betyder, at vi hvert skoleår har flere lærer- og pædagogstuderende i praktik som en del af deres uddannelse.
     
    I de perioder de studerende er på skolen, indgår de i undervisningen og de understøttende aktiviteter i grupper eller alene. De studerende er altid under vejledning af en eller flere af skolen lærere henholdsvis pædagoger, som sikrer, at undervisningen bliver gennemført på en tilfredsstillende og professionel måde.
     
    Det er en rigtig god oplevelse for både elever, lærere og de studerende, at vi løbende får studerende i praktik, som kommer med en masse nye ideer og ikke mindst et godt engagement.
     
    Læs mere om Læreruddannelsen i Aarhus og pædagoguddannelsen.

     

    Lærerstuderende i praktik

    Velkommen som lærerstuderende på Søndervangskolen!

    Vi glæder os til at modtage dig på skolen. Det er vigtigt, at du kontakter skolen, så snart du får besked om, at du skal i praktik hos os, så vi kan forsøge at opfylde dine ønsker for den kommende praktik.
     
    Da Søndervangskolen er en heldagsskole, er al undervisning placeret i tidsrummet kl. 8:15 - 15:45. Vores faste møder for personalet afholdes som udgangspunkt på mandage mellem 08:00-12:00 og på onsdage mellem kl. 14:00 - 16:00.

    Her kan du se vores uddannelsesplaner.

    Såfremt du har spørgsmål vedr. din praktik på Søndervangskolen, kan du kontakte skolens praktikansvarlige:

    Vi tilbyder praktikplads fra 1.-9. klasse for lærerstuderende tilknyttet VIA.

    Inden din praktikstart forventer vi, at du har orienteret dig i skolens uddannelsesplan. Den plan er vores dynamiske redskab, som rammesætter praktikken hos os.

    Bemærk venligst, at Søndervangskolen har modtaget flere ansøgninger om mulighed for praktik på skolen, men modtager kun praktikanter fra Læreruddannelsen i Aarhus.

    Pædagogstuderende i praktik i heldagsskolen

    Velkommen til Søndervangskolen!

    Vi glæder os til at modtage dig. Det er vigtigt, at du kontakter os, så snart du får besked om, at du skal i praktik på Søndervangskolen.

    Søndervangskolen er en heldagsskole og har dermed ingen SFO. I stedet indgår pædagogerne i både den fagopdelte og den understøttende undervisning med deres særlige fokusområder. Som heldagsskole er undervisningen på Søndervangskolen placeret dagligt i tidsrummet kl. 8:15 - 15:45. Vores faste møder for personalet afholdes på onsdage mellem kl. 14:15 - 16:00 og med pædagogmøder på tirsdage mellem kl. 08:15-09:45.

    Uddannelsesplanen for pædagogstuderende.

    Såfremt du har spørgsmål vedr. din praktik på Søndervangskolen, kan du kontakte skolens praktikansvarlige, som er Søren Bloch, Afdelingsleder Vest - blso@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 21. november 2023